En samlende stemme der skal skabe vækst

DAOM samler markedsførende virksomheder og organisationer på tværs af brancher for at sikre markedsføringen de bedst mulige vilkår for at skabe vækst. Derfor er vores mission også:

Som den samlende stemme for markedsførende virksomheder og organisationer skal foreningen skabe vækst for ledere og medarbejdere, for brands og virksomheder og for det samfund, vi er en del af.

Alle virksomheder, der først og fremmest benytter sig af markedsføring og ikke selv sælger medier eller marketingydelser kan blive medlem. Et medlemskab gælder for hele virksomheden og dækker alle ansatte.

Vores historie

Danske Annoncører og Markedsførere blev født som en tanke, da Dansk Annoncørforening i juni 2020 offentliggjorde, at foreningen ville blive opløst ved årets udgang.

En gruppe af CMO’er fra nogle af landets største virksomheder, støttet af Danske Erhverv og med opbakning fra en håndfuld reklame- og mediebureauer mente, at det er afgørende vigtigt også for danske annoncører at have en samlende forening. Derfor gik de i gang med at skabe den.

På en stiftende generalforsamling den 3. december 2020 besluttede repræsentanter fra 23 deltagende virksomheder at stifte det, der nu er blevet til DAOM. Foreningen begyndte sine aktiviteter 1. januar 2021 og er oprettet som en selvstændig interesseorganisation med sekretariat hos Dansk Erhverv.

"DAOM arbejder målrettet og strategisk med at sikre de bedst mulige rammer og vilkår for os."
Kim Olesen
Kim Olesen
General Manager, Kindred Group