Den kommercielle ytringsfrihed er under angreb

Markedsføring bliver reguleret hårdere og hårdere fra politisk side. Det gælder ikke bare fra Christiansborg, men også på kommunalt plan, hvor byråd og borgerrepræsentationer i stigende grad fastlægger egne regler.

Fælles for mange af de reguleringer er desværre, at de bliver foretaget med meget lidt hensyn til erhvervslivets vel og det faktum, at også den kommercielle ytringsfrihed er et grundlæggende og EU-sikret frihedsprincip.

Det er en kernesag for Danske Annoncører og Markedsførere at forsvare virksomheders ret til frit at markedsføre lovlige produkter. Det gælder inden for en lang række brancher, men i 2021 er især to sager i fokus for os:

Indgrebet i den finansielle sektors markedsføring

Det såkaldte kviklånsindgreb satte med sit loft over renter en effektiv stopper for de mest aggressive kviklånsvirksomheder i Danmark.

Men det satte også en samtidigt en stopper for hovedparten af flere andre branchers markedsføring. For med en tilføjelse af §11 b til Markedsføringsloven blev det forbudt at markedsføre forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.

Konsekvensen af det forbud er, at banker ikke længere kan sponsere idræt, hvis en spiludbyder også gør det. Bankerne er også afskåret fra digitale markedsføring, hvor man som afsender ikke kan kontrollere konteksten som fx på sociale medier og displayannoncering gennem programmatiske indkøb. De restriktioner rammer bilbranchens markedsføring af leasingaftaler.

Markedsføringsforbuddet er ude af proportion med det problem, man forsøger at løse, konsekvenserne er ikke analyseret til bunds i et Erhvervsministerie, hvor man ignorerer virkeligheden for digital markedsføring, og det er med stor sandsynlighed i strid med EU-retten heriblandt den EU-sikrede kommercielle ytringsfrihed.

Derfor vil vi fortsætte med et kæmpe for at få fjernet § 11 b i en dialog med lovgiverne og om nødvendigt ad rettens vej.

Den varslede regulering af spilreklame

Et indgreb i spilbranchens markedsføring har været varslet meget længe. Det udspringer fra samme politiske holdning, der førte til kviklånsindgrebet.

Man mener ganske enkelt, at omfanget af spilreklame er for stort; især i forbindelse med sportsudsendelser på tv. Alene af den årsag ønsker man at lægge begrænsninger på markedsføringsretten.

Det kan man naturligvis ikke bare. For at en regering kan gribe ind i den kommercielle ytringsfrihed, skal det være for at beskytte eksempelvis borgernes sundhed. Det er derfor op til parterne bag et kommende indgreb at sandsynliggøre, at omfanget af spilreklame fører til eksempelvis flere ludomaner i Danmark i stedet for blot at flytte markedsandele mellem udbyderne, som spilbranchen hævder.

For Danske Annoncører og Markedsførere er det afgørende, at branchen får mulighed for at regulere sig selv gennem eksempelvis et bredt sammensat spilreklamenævn, der udarbejder et kodeks for markedsføring, som branchen kan samles om, og som får en vifte af sanktionsmuligheder stillet til rådighed, der kan bruges til at håndhæve kodekset.

Det er også afgørende for os, at små spiludbydere ikke kommer i klemme, og at spiludbydere, hvis overskud bliver udloddet til velgørende formål, ikke bliver berørt indskrænkninger i den frie markedsføringsret.